Vi bruger cookies

Vi benytter egne cookies og cookies fra tredjeparter på vores hjemmeside for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger. Ved hjælp af cookies laver vi statistikker og analyserer besøg på vores side så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres, og at vores markedsføring bliver relevant for dig. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies, og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik, hvor du også altid har mulighed for at trække dit samtykke tilbage.

Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.

 

Kundernes succeshistorier med Godesko

Hos Godesko møder vi mange forældre, der oplever motoriske udfordringer hos deres barn eller måske har fået en diagnose på deres barn, der bekymrer dem. 
Vi ved af erfaring, at det beroliger at høre, at andre har oplevet noget tilsvarende – og har fundet en løsning eller 'er kommet ud på den anden side'.

Derfor har vi spurgt blandt vores kunder, om der er nogen, der vil dele deres historie. Det var der flere, der gerne ville - og det er skøn og rørende læsning.
Vi har udvalgt to af historierne, som du kan læse her. På vores facebook kan du stadig finde de andre historier også.

Vi håber, det kan give en tryghed - og noget håb til de forældre, som måske har mistet modet ift de udfordringer, barnet oplever. Vi vil også meget gerne viderebringe budskabet om, at I kan få råd og vejledning omkring skovalg - samt finde rigtig gode sko til dit barn med hypemobile led, platfod, skæv fodstilling eller andre motoriske udfordringer.

Læs Godesko succeshistorier 

Sarah Louise - mor til Liv - fortæller:
Vi vil gerne dele ud af vores gode erfaringer!

Min datter, Liv fik det første par sko hos jer, da hun var 1,5 år gammel. Det var efter anbefaling fra ergoterapeuten i vuggestuen.
Liv  havde indtil da virkelig kæmpet med at lære at gå, da hun er hypermobil - og vi havde prøvet diverse konventionelle sko uden held.

Inden skoene fra jer kom på, gik hun højst et par skridt med en voksen i hånden. Ellers måtte hun bæres konstant eller gik på knæene.
Vi var i jeres showroom for at prøve sko og kom hjem med de flotteste skinnende sandaler. Dem ville Liv meget gerne beholde på.
Da vi kommer hjem, tager vi hende ud af bilen, og til vores store overraskelse begynder hun at gå med mig i hånden.
Hun fortsætter stålsat ned af indkørslen og ud på vejen, og vi går en lang tur helt ned til den store vej.

Jeg glemmer aldrig, da hun nåede væk fra villavejen ved egen hjælp for første gang - hun pegede stolt ud på den store vej og var helt tydeligt meget overrasket. Hun havde det største smil - og var ikke til at skyde igennem.
Den ekstra støtte gjorde hele forskellen - siden har hun været i en rivende motorisk udvikling, og vi har udelukkende købt sko hos jer - og det kommer vi også til fremover.




Kristina - mor til Filippa - fortæller:
Vi deler også meget gerne vores historie.

Vores pige Filippa er født med to sjældne genfejl. Em af udfordringerne er, at hun er ekstremt blød i alle sine led. Da hun var 10 mdr fik vi derfor at vide, at hun muligvis ikke kom til at kunne gå.

Lige siden hun var lille, har Filippa haft skinner på begge ben. For at styrke hendes muskler i fødderne, skulle hun også have nogle gode sko, som hun kunne have på uden skinnerne.
Vi fik en anbefaling til Godesko fra nogle dygtige Fysio- og ergoterapeuter fra hendes institution.

For snart et år siden nu, fik vi så at vide, at hun efter ca. 4 år ikke længere behøver skinnerne!
Nu bruger hun sandaler fra Godesko -  som erstatning for til skinnerne - og  hun både går og løber derudaf.

Det er en jungle at finde nogle gode sko, som opfylder de krav, der er til børn med specielle behov, men I har formået at hjælpe vores datter med hendes behov!
Tak for nogle fantastiske sko og super service.

 
Mød Godesko på Instagram