Hjemmesko til hypermobile børnEr du på udkig efter en traditionel hjemmesko eller sutsko til børn med hypermobile led, kan du lede længe. Den slags findes simpelthen ikke. Skulle du møde en skosælger, der fortæller dig, at den og den hjemmesko skam ER med god støtte...så tro dem ikke! Man kan desværre ikke lave en blød hjemmesko, som samtidig giver tilstrækkelig støtte til hypermobile børn - eller børn med tilsvarende støttebehov. Hos Godesko har vi rigtig mange års erfaring med sko, der støtter hypermobile led hos børn - og vi har gennemgået forskellige muligheder med de skoproducenter, vi har arbejdet tæt med i mange år. Resultatet af undersøgelserne er desværre, at det ikke kan lade sig gøre at lave en egentlig hjemmesko, der giver nok støtte til foden. Derfor anbefaler vi, at du går langt udenom hjemmesko og sutsko, når dit hypermobile barn skal have sko til indebrug. Sandaler med god støtteMen bare rolig - der er andre langt bedre løsninger på indesko, når dit barn har brug for støtte til fødderne!Ift det støttemæssige, kunne man godt bruge en sko indendørs. Det bliver dog varmt for fødderne, så vi anbefaler, at du vælger en indesandal i stedet. Altså kort og godt en sandal med god støtte. Vælger du en indesandal, vil du kunne give foden al den nødvendige støtte - og det bliver samtidig ikke for varmt på fødderne. Du støtter derved foden allermest optimalt - og kan med en støttende sko udendørs og en indesandal indendørs gør det bedst muligt for dit hypermobile barn. Hos Godesko finder du en lang række forskellige sandaler med god støtte, som er oplagte som indesandaler. Brug sko med god støtte hele tidenSelvom det kan være rart at smide skoene og drøne rundt på bare fødder eller strømpefødder indenfor, så vær opmærksom på, at det ikke er optimalt, hvis fødderne har brug for støtte.Hvis dit hypermobile barn har en skæv fodstilling, vil foden naturligt falde ned i denne position, når foden ikke har sko på. Det betyder også, at hvis man kun bruger sin sko med god støtte udendørs, så kan fødderne gå glip af mange timers støtte. Det vil påvirke fodstillingen på den lange bane - og vi kan kun anbefale, at man bruger støttende sko både ude og inde. Kontakt Godesko for vejledning om valg af indesko med god støtte til dit barn! |