Black Friday tanker hos Godesko
Hos Godesko er vores passion og mission at yde en ekstraordinær service og kundebetjening. Vi har gennem mange år specialiseret os i at vejlede omkring sko til børn med særlige behov - og sætter os ind i hver enkelte barns udfordringer, når vi vejleder. De børn vi har fulgt i flere år, har vi et mere indgående kendskab til, og vi følger med i udviklingen - både motorisk og fysisk, så vi hele tiden kan rådgive bedst muligt. Vi bruger lang tid på at sammensætte det rette sortiment - og får også selv fremstillet sko, der dækker disse støttebehov. Hele tiden med fokus på, at priserne skal være så fornuftige som overhovedet muligt - når vores lille virksomhed stadig skal kunne løbe rundt. Hos Godesko vil vi gerne stå for en faglig ekspertise, troværdighed og kundetillid. Det synes vi, vi gør bedst, når vores kunder kan købe sko, når de skal bruge dem - uden at tænke på, om de måske er ekstra nedsat en dag i slutningen af november, På den måde har vi mulighed for at rådgive og vejlede vores kunder allerbedst - helt uden BLACK FRIDAY stress! |